Kigger ned, falder op

Idas mor er syg, og tiden går i stå for Ida. En meget smuk og rørende fortælling om frygten for at miste én man elsker, og hvad det gør ved ens evne til at deltage i livet. Kan læses af alle aldre, fra ca. 12 år.

I korte tekststykker, brudstykker af samtaler og sms-beskeder beskriver Ida øjeblikke og stemninger i tiden fra april til september. Ida føler hun holder et skrig inde, og hun er misundelig på sin lillebror, der kan skrige uhæmmet. Hun føler sig som en fremmed i sit eget hjem og distancerer sig fra veninden. Hun får en ny ven og nyder det fristed hun har med ham, men det bliver også for svært. I september kommer Idas mor hjem, og tiden begynder atter at gå.

Bogen er skrevet i et fortættet, lyrisk sprog, der ikke beskriver handlingen, men viser den gennem skildringer af øjeblikke. Liv Ea har et knivskarpt blik for detaljen, og skriver følelser og stemninger frem med meget få ord, og ens egen fantasi sættes i gang med at fylde de tomme pladser ud. Overbevisende debutroman, der starter således: "Far taler. Jeg kan høre mor græde. Der summer store flokke bier ud ad øjnene på hende, og de stikker mig alle sammen i maven. / Tiden går i stå.".

Du og jegPå Bornholm må man græde overalt er en meget smuk billedbog om frygten for at miste én man elsker. Selvom den primært henvender sig til mindre børn, kan begge bøger læses på tværs af alder. Minder også om På Bornholm må man græde overalt, der handler om sorgen efter et dødsfaldDu og jeg er en meget smuk billedbog om frygten for at miste én man elsker. Selvom den primært henvender sig til mindre børn, kan begge bøger læses på tværs af alder. Minder også om , der handler om sorgen efter et dødsfald.

Læs hele vurderingen

Intensiv og velskrevet roman om Ida, der lever udspændt mellem håb og frygt, da hendes mor bliver alvorligt syg. Kan man holde et skrig tilbage fra april til september? Svaret er åbenlyst nej, men de...

Læs anmeldelse