Bøger / skønlitteratur til børn

Kille med mor til lagersalg


Beskrivelse


Billedbog. Kille skal med mor til lagersalg, selvom hun hellere vil slappe af derhjemme. Det bliver en hæsblæsende dag med shoppe-hysteriske kvinder, der kæmper om tøjet. På trods af, at Kille en overgang bliver væk, ender dagen godt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 25. feb. 2014

Anden billedbog om Kille, der egner sig til højtlæsning for børn fra 4-6 år. Den kan også bruges af begynderlæsere til selvlæsning. Forsiden er i samme stil som den forrige bog Kille med far til fodbold.

Holm har skrevet flere voksen- og børnebøger udover de to billedbøger om Kille. Sidste gang blev Kille introduceret til mandeverdenen via en fodboldkamp med sin far. Denne gang lukkes hun ind i kvindeverdenen med sin mor på shopping. Kille glæder sig til en afslapningsdag derhjemme, men som i de fleste moderne familier, er der flere behov, der skal dækkes. Far skal arbejde, og mor vil købe tøj. Kille ender med at bruge dagen med mor og en masse andre hysteriske kvinder til lagersalg. Midt i al virvaret bliver Kille væk, men hun genforenes heldigvis med sin mor. Dagen afsluttes roligt derhjemme i sofaen mellem mor og far. En genkendelig situation i dagens Danmark fortælles gennem humor i tekst og tegninger. Kille ser undrende på, mens de voksne opfører sig mærkeligt og snakker om "plyndrede borde" som i en sørøververden. Det er en ret stereotyp beskrivelse af kvinder, men samtidig også realistisk. Som voksen trækker man på smilebåndet, men jeg tvivler på, om børn synes, den er lige så sjov.

I Bruces Kjeld og jeg bliver væk beskrives ligeledes en shoppetur. Ellers minder bogen om Windings serie om Betty, der også fortolker hverdagen gennem Bregnhøis skønne billeduniverser.

Tidstypisk bog, hvor både børn og voksne sikkert vil huske tilbage på en lignende lørdag.


Kristeligt dagblad

d. 27. maj 2014

af

af

Sara Nørholm

d. 27. maj 2014