Spil / computerspil

Killing floor 2


Beskrivelse


Shooter. FPS. Biotech-firmaet Horzine har sluppet horder af de zombie-lignende væsner, Zeds, ud i Europa, og du skal samarbejde med dine venner om at bekæmpe dem og ikke mindst overleve deres angreb. Der er også mulighed for at spille en versus survival mode, hvor en af vennerne kan tage rollen som Zed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2016

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 8. nov. 2016

Biotech-firmaet Horzine har sluppet horder af de zombie-lignende væsner, Zeds, ud i Europa, og du skal samarbejde med dine venner om at bekæmpe dem og ikke mindst overleve deres angreb. For unge og voksne horror-fans.

Spillet er en første-persons shooter baseret på forgængeren, "Killing floor". Et Biotech firma, Horzine, har haft et dødeligt udslip, som har medført at horder af zombie-lignende væsner, Zeds, hærger Europa. Spillerens opgave er nu at bekæmpe disse horder af Zeds som myldrer frem. Til det formål har man både konventionelle skydevåben og nærkampsvåben, men derudover kan man finde våben og ammunition i de enkelte levels. Man får points for hver Zed man dræber og får man ram på en Zed med fx et hovedskud, sættes tiden i slow, således at man omhyggeligt kan planlægge sit næste move. Spillet er lagt an som et co-op horror survival-spil, hvor op til 6 venner kan samarbejde, men der er også mulighed for at spille en versus survival mode, hvor en af vennerne kan tage rollen som Zed. Sprog: engelsk.

Hvis man er fan af survival horror-genren vil man nyde dette spil, som har et ret enkelt gameplay, men som er relativt svært at mestre. At man kan spille op til 6 personer giver lige det sidste kick i et i forvejen godt spil. PEGI: 18 med ikoner for vold og grimt sprog.

Af nyere spil i survival horror-genren kan jeg nævne ZombiDying light - the following (Playstation 4) og Dying light - the following (Playstation 4) i samme genreAf nyere spil i survival horror-genren kan jeg nævne Zombi (Playstation 4) og (Playstation 4) i samme genre.