Bøger / faglitteratur til børn

Killinger


Beskrivelse


Billedbog. Følger killinger fra de er nyfødte til de er fuldt udvoksede katte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2004

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 2. juli 2004

I 13 opslag fortælles i farvefotografier og kortfattet tekst i stor sats om kattekillinger fra fødsel til de er 1 år gamle. Billederne er overvejende vellykkede og skarpe af killinger der leger, sover og spiser, vasker sig og øver sig på jagt, og vi ser dem i forskellige aldre og udviklingstrin. Teksten er ikke specielt let, men den er enkel og beskrivende i forhold til billederne. Satsen er meget stor og enkelte lange ord er delte. Jeg er lidt i tvivl om den skal opfattes som letlæsningsbog eller billedbog. Men med en lix på godt 17 er den ikke for begynderlæsere, men øvede. Den store sats fungerer ikke helt æstetisk harmonisk overfor billederne og bogens layout i øvrigt. Vi har en del bøger om dyreunger, men ikke mange der fokuserer på en killings udvikling til kat over et år. Yndig kattekilling på forsiden er sammen med jovial bagsidetekst dækkende for indhold. Bagest er der en kort forståelsestest forklædt som quiz og overflødige ordforklaringer til fire ord.



Informationer og udgaver