Dante Russo er en nådesløs forretningsmand, som bestemt ikke ønsker at gifte sig. Men afpresning tvinger ham til at forlove sig med Vivian Lau. Hun er datter af hans værste fjende, og han har bestemt ikke tænkt sig at få følelser for hende. Hed rigmandsromance for alle, der elsker sexede romaner.
1. del, "Kings of sin - vrede", foregår i en verden fyldt med rigdom, hvor den iskolde forretningsmand Dante Russo er toppen af kransekagen. Ingen forstår, hvorfor han pludselig bliver forlovet med Vivian Lau, som nok har nyrige forældre, men ellers ligger langt under ham på den sociale rangstige. Dante bliver nødt til at føje sin afpresser, men han har bestemt ikke tænkt sig at få følelser for Vivian. Hun er bare slet ikke som sin griske far. Dantes gode ven Kai Young er omdrejningspunktet for 2. del af serien, "Kings of sin - stolthed". Kai er kontrolleret, fornuftig, intelligent og arbejder hårdt på at kunne indtræde som CEO for familiens medievirksomhed. Men han kan ikke glemme den spontane bartender Isabella, som han ved, at han slet ikke burde røre.
Ana Huangs kæmpe fanskare bliver bestemt ikke skuffede over denne spinoff-serie, som foregår i samme miljø som "Twisted"-serien. Stærke, rige mænd, smukke kvinder og masser af eksplicitte sexscener. Dét fungerer fantastisk, og der er allerede udkommet 7 bind i serien i USA.
Nyd også Audrey Carlans sexede serie, som starter med Dream makerDream maker. Bind 1. Paris, New York, København, Milano.