Bøger / skønlitteratur / roman

Kirurgen


Beskrivelse


Krimi. En seriemorder fjerner brutalt ofrenes livmoder. Det minder om nogle mord begået for nogle år siden, men her blev morderen dræbt. Kriminalassistenterne Moore og Rizzoli frygter at en copycat er på spil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2015

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 17. feb. 2015

Effektiv pageturner i højeste klasse der omsider udkommer på dansk. Ikke for sarte sjæle, men vil utvivlsomt blive et hit blandt de mange læsere af bøger om seriemordere.

Første del af den succesfulde amerikanske serie om kriminalbetjenten Rizzoli og retsmedicineren Isles (sidstnævnte introduceres først i bind 2). I alt er der foreløbigt udkommet 11 bøger, og der er desuden lavet en tv-serie, som dog ikke har så meget til fælles med bøgerne. En seriemorder har myrdet to kvinder i Boston-området. Morderen benævnes Kirurgen, da vedkommende brutalt fjerner ofrenes livmoder mens de stadig er i live. Det viser sig at forbrydelserne minder om nogle mord begået i Savannah for nogle år siden, men her blev morderen dog dræbt af Catherine Cordell, en læge som nu har bosat sig i umiddelbar nærhed af de nye mord. Kriminalassistenterne Moore og Rizzoli frygter at en copycat er på spil, og må beskytte Cordell fra den hensynsløse morder.

Gerritsen er uddannet læge, og det tilføjer bogen en særlig grad af autenticitet som man sjældent ser i genren. Plottet er set utallige gange før på både film og bog, men det er yderst effektivt veludført. Bogen er let at læse, og der er blevet plads til både romantik og bloddryppende mord, og som læser holdes man fanget indtil de sidste sider.

Minder om Patricia Cornwells, Chris Carters, Kathy Reichs og særligt Karin Slaugthers bøger.