Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klapperslangetrioen

Del 4 af T-witches

Beskrivelse


Fantasy. De forældreløse tvillingehekse Camryn og Alexandra tager på vinterferie til Montana for at redde Evan fra Klapperslangetrioen. Fra den magiske verden Coventry følger onklerne Thantos, Fredo og deres beskytter Ileana tvillingerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2005

af

af

Inger Søndergaard

d. 13. okt. 2005

4. del i pigeserien for de 12-16-årige om de forældreløse tvillingehekse Cam og Alex, der minder om de populære ungdomserier i tv, Harry Potter og W.I.T.C.H.-bøgerne, men alligevel ikke lever helt op til nogle af dem. Tvillingerne beslutter sig for sammen at tage til Montana for at hjælpe Evan og hans fordrukne mor, som er i kløerne på highschool drengebanden Klapperslangetrioen. Alex's plejefar truer med at kræve forældremyndigheden over hende, men problemet løses, da de finder ham død i hendes barndomshjem, en gammel campingvogn. Også Evans problem løses. Tvillingerne forener deres telepatiske og magiske evner. Fra den magiske verden Conventry blander onklerne Thantos, Fredo, Karsh og deres beskytter Ileana sig, men flere spørgsmål om deres familie og deres mors skæbne er stadig ubesvarede, og nogle svar må vente på flere bind i serien. Det er den hidtil korteste historie i serien. Den rummer resumeer fra tidligere bind, men det bør anbefales, at have læst de tidligere bind. Den er næsten til overflod spækket med personer og intriger, der for seriens læsere er en herlig blanding af amerikansk hverdagsrealisme med forelskelse, veninder og familie og hekserier og troldmænd, telepati og teleportering. Anbefales til seriens læsere, piger fra 12-16 år.



Informationer og udgaver