Bop Netterstrøm er læge, og han er ansat på arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød. Han har skrevet denne bog om stress, fordi han synes, der mangler litteratur, som behandler emnet både som et samfundsproblem og som et individuelt problem. Den litteratur, der findes, er enten bøger, som er meget påvirket af amerikansk tankegang, som går på, at den enkelte selv skal løse sit stressproblem, eller litteratur som behandler stress udelukknde som et resultat af dårligt arbejdsmiljø. Ud fra eksempler på, hvordan stress viser sig og den nyeste forskning, beskriver forfatteren symptomerne på stress og de fysiske og psykiske resultater. Han ser på, hvem der får stress og hvorfor, stress på arbejdspladsen, og giver sit bud på, hvad man kan gøre ved stress, for han mener, at der er noget at gøre. Det, der er vigtigt, er at undgå at belastede situationer fører til stress, at styrke modstandskraften over for stress og at indrette sig og påvirke omgivelserne. Det er en let tilgængelig bog, som selvfølgelig henvender sig til dem, som beskæftiger sig fagligt med emnet, men bogen er også menget anvendelig for alle os, der ind imellem føler sig lidt stressede, fordi den giver os et redskab til at håndtere stress og til at forebygge.