Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klara er sur


Beskrivelse


Klara er forfærdelig sur. Hun kravler op i sin hule og vil hverken tale eller lege. Alle vil have hende ned fra træet, men heldigvis kommer mormor og redder hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2006

af

af

Helle Andersen

d. 16. juni 2006

Nr. 9 Mikro Dingo-bog om den selvbevidste lille Klara. Den er kun på lix 4, men samtidig en veldrejet hverdagshistorie. Målgruppen er de allerførste læsere i 1. kl. Teksten er læsevenligt sat op typisk med 2 linjers tekstafsnit og 2-4 ord pr. linje. Illustrationerne passer eminent til Klaras humør og har søde detaljer bl.a. trækronens varierende størrelse og antallet af fugle i hulen. En rigtig sur Klara på forsiden, et velkendt tema for jævnaldrende drenge og piger. Men Klaras vrede er altoverskyggende; hun er sur over det hele. Fysisk og psykisk. Hun må på afstand af alt og alle, kravler op i sin hule i træet og sidder tavs og sammenkrøbet med kasketten omvendt på og trukket godt ned over hovedet. Klaras mor, derpå far og endelig lillesøster prøver at få hende i tale. Hun svarer ikke, og i frøperspektiv er der langt op til hulen. Da to legekammerater og naboen også dukker op, ser Klara ned på antallet af bekymrede mennesker i haven (fugleperspektiv). Nu rører hun lidt på sig og smiler. Trækronen med hulen er kommet tættere på græsplænen. Først da vidunderlige mormor kommer med is og spørger til Klara for derpå resolut at genne alle ind i huset, fordufter Klaras vrede, og trækronen nærmest rører græsplænen. Jo, billed- og læseoplevelsen er absolut lige så god som i de øvrige titler i serien. Velegnet for 7-8-årige både som fritidslæsning og som læsetræning i skolen.