Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klara går på line


Beskrivelse


Eigil leger cirkus. Klara er linedanser. Det er svært, og hun falder og slår sig, og Eigil trøster hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Vibeke Axelsen

2007

I den lange række af bøger om Klara udgivet i den allerletteste Dingo-serie - Mikro Dingo - føjer der sig her endnu en bog om Klara til. Serien har mange fans, og de befinder sig i nybegynder-læser-gruppen (ca. 7 år). Klara-kendere vil juble over en velskrevet historie, hvor Klaras nyerhvervede ven - Eigil - også er med, og hvor hendes elskede hule også denne gang har en funktion. Eigil har etableret et cirkus, og Klara vil gerne være med. Til hans store overraskelse vil Klara, den i Eigils (og nok også læsernes) øjne seje pige, være linedanser med hele outfittet. Hun falder selvfølgelig ned og slår sig. Klara græder. Eigil trøster og bærer hende med møje og besvær men beredvilligt op i hulen, hvor han indkasserer et kys på kinden som tak. Illustrationerne lægger en lille parallel handling, eller rettere fortolkning ind, som passer fint til temaet - i hvert fald til den stærke mand og det indkasserede kys fra "kvinden". Karrebæk har nemlig klædt Eigil og Klara på i noget, der kunne minde om bryllupstøj. De er næsten ukendelige. Forsiden afbilder bogstaveligt titlen, og bagsideteksten fortæller overraskende, at Klara vælger en rolle som linedanser frem for hest.