Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Klassisk og moderne islam


Beskrivelse


Religionsfaglige teorier om islam samt om islams tilblivelse, historiske udvikling og forskellige sider og temaer af og om islam. Med opgaver og øvelser.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2010

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 2. mar. 2010

Bogen henvender sig bredt til enhver med interesse for islam i klassisk forstand, dens historie og nuværende placering i det danske samfund. Den præsenteres ikke som en undervisningsbog, men jeg synes, den er oplagt i undervisnings- og opgavesammenhæng på gymnasieniveau.

Forfatteren er cand.mag. i historie og religion, underviser på gymnasie og VUC. Deniz Kitir har selv rod i islam. Bogen er delt i 3 hovedafsnit, hvor første beskriver islams klassiske historie og kilder, tro og praksis, lov og ret samt spiritualitet. Midterste afsnit er om islams møde med det moderne og hvilken betydning, det får for islam. Emnerne er kulturmøde, euroislam, demokrati, kønsroller og islamdebat. Sidste afsnit er om islam i Danmark og bygger på nyere statistik og forskning. Til hvert afsnit en række nye og klassiske tekster til belysning af de teoretiske afsnit. Bogen har desuden en del indbydende illustrationsmateriale, faktabokse og gode oversigter mv. Bogen fremlægger islamdebatten på en balanceret måde, så forskellige synspunkter kommer til orde.

Politikens bog om islam, 2008 er også en bred, historisk fremstilling byggende på forskning.

Sober og efter min bedømmelse objektiv fremstilling af islam i historisk, europæisk og dansk perspektiv. Bogen er velegnet til opgaveskrivning fra gymnasieniveau.


Gymnasieskolen

Årg. 93, nr. 10 (2010)

af

af

Hans Jørgen B. Thomsen

Årg. 93, nr. 10 (2010)


Religion

2010, nr. 3

af

af

Gunnar Lundsgaard

2010, nr. 3