Bøger / faglitteratur

Klatreroser


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2002

af

af

Knud Weile

d. 8. mar. 2002

Den svenske rosenekspert Lars-Åke Gustavsson har til denne lille fremragende havebog udvalgt et antal roser fra sit Rosenleksikon (1999), der egner sig som klatre- eller slyngroser. Det er roser, som efter forfatterens erfaringer trives under kølige nordiske klimaforhold, men som i øvrigt er udvalgt på grund af deres skønhed og egnethed til at klatre eller brede sig horisontalt langs hegn og pergolaer. Bogen er opdelt systematisk efter rosentyper, og hver rose vises på et farvefotografi og beskrives kort med oplysninger om størrelse, vækstkrav, blomstring, duft, løv og sygdomshyppighed - og tilføjes ofte kyndige kommentarer fra forfatteren om særlige fortrin og anvendelsesmuligheder. Bogen har ikke afsnit om roser som element i haven eller om det praktiske havearbejde med den smukke men ofte vanskelige plante, og den egner sig derfor ikke som en introduktion for nybagte haveejere. Det er først og fremmest en bog for erfarne havemennesker, der her kan hente professionel vejledning til at vælge de rigtige rosentyper, og med dens vægtning af klatreroserne og deres hårdførhed er den et godt supplement til den omfangsrige litteratur om roser.


Berlingske tidende

d. 31. mar. 2002

af

af

Marchen Jersild

d. 31. mar. 2002