Klip et væld af julenisser i farvet karton, som kan pynte og skabe julestemning i december. Hele familien kan samles om projekterne, der både kan hænges på træet eller opstilles i julelandskaber.
Melike Fürstenberg gør med "Klip de skønneste julenisser" op med en kønsstereotyp opfattelse af nissemænd og -koner. Du kan derfor bl.a. finde nisser med fuldskæg klædt i kjole og med langt hår, og i det hele taget mixe og matche tøj, frisurer osv. som det passer dig. De første sider introducerer materialer og tips til hvordan delene skal klippes og klistres. Udover karton får du bl.a. brug for saks og lim samt evt skotøjsæsker til tableauer. Bogens afsnit har overskrifter som "artistiske nisser" eller "adrætte nisser" og indeholder skabeloner på tøj, hoveder og andre elementer samt vejledning og fotos. Nisserne kan bruges til at pynte op med i stil med kravlenisser.
En fin kreabog til hyggestunder med hele familien. Nisserne er fulde af energi i færd med at spille tromme, balancere eller gå i bro. Vejledning til motiverne er stort set ens, så det kan virke overflødigt med et vejledningsafsnit for hver nisse. Vær desuden opmærksom på, at nisserne har en bagside, så de helst kun skal ses forfra.
MK har bl.a. også udgivet De yndigste juleklip til hele familienKlip til halloween og til andre højtider, fx: Klip til halloweenMK har bl.a. også udgivet De yndigste juleklip til hele familien og til andre højtider, fx: .