Gækkevers kan man finde i eksisterende litteratur, f.eks. Bork: Mit navn det står med prikker og enkelte forslag til klipning af breve i hobby-klippe bøger, men her kommer en bog derudelukkende beskæftiger sig med gækkebreve og gækkevers. Efter en kort historisk indledning er bogen inddelt i tre afsnit, alt efter om man klipper efter at have foldet papiret to gange, en gangeller først to og så en gang. Gækkebrevene er vist i tydelige, hvide klip på mørk baggrund, til en tredjedel af dem er der skabelontegning passende til A4 format, resten må man altså selv forstørreeller tegne op efter bogens noget mindre format. En del af illustrationerne er i farver, så man kan få inspiration til farvelægning, påklistring af glansbilleder og anden pynt. Det er en megetlækker og indbydende bog både i form og indhold. Den er trykt på kraftigt, halvblankt papir, der er grafisk enkelhed og klarhed over opsætningen, smukke farver, en rigtig pæn bog. Undervejs pågækkebrevene gives forslag tilgækkevers, ligesom der er en samling kendte og mindre kendte vers bagest i bogen. Man kan selvfølgelig kopiere både vers og breve direkte, men bogen inspirerer ogsåtil selv at udfolde fantasien. Den henvender sig både til børn og voksne, for selv om brevene kræver en god saks, fingersnilde og tålmodighed, kan børn sagtens være med.