Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Klods-Hans


Beskrivelse


H.C. Andersens kendte eventyr med original tekst, men moderne retstavning. Bogen er illustreret med fokus på kulturhistoriske detaljer og afsluttet med en fortolkning og historisk gennemgang af H.C. Andersens barndom og den tids Odense.

Anmeldelser (15)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2019

af

af

Marianne Agger

d. 3. apr. 2019

Det klassiske eventyr om Klods-Hans, der vinder prinsessens hjerte. Eventyret er genfortalt, så det passer til børn fra ca. 3-6 år.

Ude på landet boede en gammel mand med sine tre sønner. De to af sønnerne var meget kloge, og de ville fri til prinsessen, som ville gifte sig med den mand, der kunne tale sin sag bedst. Begge sønner red af sted mod slottet på to smukke heste, som deres far havde givet dem. Den sidste søn, Klods-Hans, så dem ride af sted, og straks besluttede han sig for, at han også vil giftes med prinsessen. Klods-Hans fik ingen hest, så han red af sted på en ged. På vejen fandt han en død krage, en træsko og noget mudder, som får stor betydning i kampen om at vinde prinsessens hjerte. Teksten er redigeret af Camilla Schierbeck, og Bodil Bang Heinemeier har tegnet til.

Det er en fin fortolkning af det muntre eventyr om den charmerende og handlekraftige Klods-Hans, som folk griner af, men som ender med at være smartere end alle andre og få det, han vil have. Teksten er kortet ned til et minimum, men historien hænger fint sammen, og tegningerne understøtter den godt.

Der findes mange udgaver af eventyret som fx H.C. Andersens Klods-Hans, der ligeledes passer godt til de yngste eventyrlæsere.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2001

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 15. aug. 2001

Rina Dahlerup har en særlig evne til at tegne forenklende og tydeligt, nærmest overtydeligt, på en uimodståeligt humoristisk måde. Og her passer det tydelige så glimrende til den enkle fortælling i den sprogligt lidt vanskelige indpakning. Teksten er den uforkortede originale hvor man tager "til hove" og ser landets indvånere stå udenfor slottet hvor der findes oldermænd og skrivere der slå blækklatter. Nok ikke helt indlysende for moderne børn. Men billederne forklarer og viser skriverne med store fjerpenne, blækhus og mange, kolossale blækklatter, så den nødvendig historiske baggrundsviden kommer på plads. Og så er der naturligvis også sjove detaljer i billederne der fortæller mere end historien om den tredje bror der måske ikke er så kundskabsrig som sine brødre, men til gengæld forstår at udnytte tilfældet og være åndsnærværende i pressede situationer. Det sikrer ham ikke alene prinsessen, men også omtale i medierne, oldermandens avis som det hed engang. Eventyret er et af de letteste af HCA, og med disse ill. vil det kunne bruges til oplæsning fra 4 år, og som en god, pædagogisk introduktion til HCA's sproglige univers i de første skoleår.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 1999

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 28. maj 1999

Det fine lille eventyr der stadig har så meget at sige, er her bearbejdet til 5 kapitler virtuost illustreret. Teksten er bearbejdet efter H. C. Andersen: Eventyr og historier: Jubilæumsudgaven for danske børn>k> (1905). Teksten er nænsomt behandlet og bevarer den oprindelige teksts særpræg og rytme, men er heller ikke helt let. God linieafstand, mange lange sætninger opdelt i flere korte hovedsætninger. Selvom jeg har lært at man ikke må starte en sætning med: og, virker det faktisk godt her. Det er en effektiv måde at videreføre handlingen efter afsnitsopdeling. Farvebillederne er morsomme, med en karikeret stil. Personerne har let forstørrede hoveder og overdrevne ansigtsudtryk der alt i alt understøtter historien på fineste vis. Børn fra 10 år kan læse historien, men den kan også bruges til oplæsning for børn fra 7 år der vil nyde historie og billeder.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 1999

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 28. maj 1999

Historien om Klods Hans er vel et af H. C. Andersens kendeste eventyr, og det udsendes nu i serien gul Dingo med tre prikker og lix 18. Historien er bearbejdet ganske let. Retskrivning og enkelte ord er ændret til nutidsdansk, ligesom sammensatte navneord er stegdelte. Bearbejdningen er tro mod H. C. Andersens stil og sprogtone og derfor tæt op af originalen, gennemsyret af forrige århundredes univers og talemåder. Selvom de små læsere i 3./4. klasse ikke forstår alle ord og vendinger, vil de givet glæde sig over selv at kunne læse eventyret. Hvert opslag er illustreret med lettere karikerede stregtegninger i afdæmpede farver. Til emnearbejde og fornøjelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2003

af

af

Lene Nissen (skole)

d. 2. dec. 2003

Alinea har udgivet en rigtig vellykket omskrivning af H.C. Andersens eventyr. Serien består af 10 bøger, halvdelen på 16 sider og den anden halvdel på 24 sider. Teksten er nænsomt redigeret og tilrettet, så den er er nem at læse. Samtidig er poesien i H.C. Andersens sprog beholdt. Bøgerne Den lille pige med svovlstikkerne og Klods-Hans er væsentligt nemmere at læse end andre bearbejdede udgaver der er udkommet, fx fra Gullhøj i 1995. Der er 3-7 liniers tekst på hver side. Over halvdelen af siden består af Susanna Hartmanns illustrationer. Hvor teksten er tilrettet nutidig sprogbrug, er de farverige illustrationer absolut med til at fastholde H.C. Andersens ånd ind i historien. Illustrationerne er i klassisk eventyrstil og understøtter læsningen og meddigtningen fint. Bøgerne er anvendelige både i emnekasser og til individuel læsning og vil helt sikket blive populære blandt begynderlæsere.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2016

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 23. nov. 2016

Det populære eventyr om Klods-Hans, i den oprindelige tekst og moderne reststavning. Den er smukt illustreret, og henvender sig til både børn og voksne H.C. Andersen-læsere.

Da Klods-Hans' to brødre drager afsted for at vinde kongedatterens hånd, vil Klods-Hans med. På vejen finder han en død krage, en gammel træsko og pludder fra grøften. Ved hjælp af sin frækhed og gode snakketøj, vinder han kongedatterens hånd. Bogen er forsynet med et fyldigt efterord af Ejnar Stig Askgaard, overinspektør ved Odense Bys Museer. Både selve eventyret og efterordet er illustreret af Claus Bekker-Olsen. Odense Bys Museer har udgivet to andre titler i serien: FyrtøjetHvad fatter gør, det er altid det rigtige (Ill. Claus Bekker-Olsen) og Hvad fatter gør, det er altid det rigtige (Ill. Claus Bekker-Olsen)Da Klods-Hans' to brødre drager afsted for at vinde kongedatterens hånd, vil Klods-Hans med. På vejen finder han en død krage, en gammel træsko og pludder fra grøften. Ved hjælp af sin frækhed og gode snakketøj, vinder han kongedatterens hånd. Bogen er forsynet med et fyldigt efterord af Ejnar Stig Askgaard, overinspektør ved Odense Bys Museer. Både selve eventyret og efterordet er illustreret af Claus Bekker-Olsen. Odense Bys Museer har udgivet to andre titler i serien: Fyrtøjet (Ill. Claus Bekker-Olsen) og (Ill. Claus Bekker-Olsen).

H.C. Andersens populære eventyr om Klods-Hans, smukt illustreret af kunstneren Claus Bekker-Olsen. Illustrationerne er naturalistiske malerier fyldt med historiske detaljer, der viser H.C. Andersens tid. Efterordet er en fortolkning af eventyret, og en biografisk gennemgang af H.C. Andersens barndom, med et kulturhistorisk fokus på sammenhængen til eventyrene. Man mærker, det er en kender, der skriver, og stoffet bliver formidlet så det føles vedkommende.

Der findes utallige udgaver af Klods-Hans. En klassisk én med Svend Otto S' illustrationer findes i Børnenes H.C. AndersenKlods-Hassan (Ill. Svend Otto S.). Hvis man vil prøve noget helt andet, er der Manu Sareens gendigtning, Klods-Hassan, der flytter eventyret til nutidenDer findes utallige udgaver af Klods-Hans. En klassisk én med Svend Otto S' illustrationer findes i Børnenes H.C. Andersen (Ill. Svend Otto S.). Hvis man vil prøve noget helt andet, er der Manu Sareens gendigtning, , der flytter eventyret til nutiden.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gitta Jürgensen

d. 18. dec. 2018

Klods-Hans i en nyillustreret billedbogsudgave er som udgangspunkt en god ide. Med Ulf Löfgrens udgave i en rund humoristisk streg fra 1981 og Mette Brahm Lauritsens med naturalistiskeeventyrbilleder fra 1984 kan vi godt trænge til en ny afløser. Klods-Hans er et af H. C. Andersens spælske og frække eventyr. Derfor er det ikke oplagt at vælge Bjørn Wiinblad som illustrator. Hansudprægede dekorative og ornamentale billedstil harmonerer ikke med historien, dens atmosfære, miljø og persongalleri. Bjørn Wiinblad har komponeret alle sine billeder på den samme måde. Hvertopslag er en slags teaterscene, hvor en kulisse angiver stedet: gården, landevejen, kongeslottet osv. På hver sin side heraf er personerne placeret i profil, så hvert billed danner en symmetriskstram helhed. Selvom Bjørn Wiinblad har sit eget karakteristiske billedsprog, virker det som glatte udvendige eventyrbilleder, der nærmest fungerer som pynt. De tilfører ikke historien nyeoplevelser. Billederne rummer ikkesærlig appel til børn. De vil snarere fange turister på besøg i H. C. Andersens Hus. Det ville have været mere spændende at lade en af de nye iderige ungeillustratorer puste nyt liv i Klods-Hans.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Der er forbløffende langt mellem billedbogsudgaverne af det tidløse eventyr om den mundrappe søn af folket, der ved, hvad han vil, og tør hvad han skal, for at score prinsessen og det halvekongerige. Det er mere end ti år siden Ulf Löfgrens udgave, som nu kan suppleres med en anderledes elegant og raffineret udlægning. Teksten er uforkortet den oprindelige med nutidig retstavning, såden kan selvlæses fra omkr. 4. klasse. Den er sat med store, åbne typer i to verssatte, midterjusterede spalter nederst på hvert af de ens komponerede opslag. Det er kønne, næsten idyllisk,nysselige billeder, der antyder handlingen og dens personer i en dukketeaterlignende opstilling i en munter farvelægning. Personerne er anbragt helt fremme ved siden af teksten og kaster skygge pådet store billede bag dem, så virkningen bliver som på en teaterscene med et detaljefyldt bagtæppe. Personerne er tydeligt tegnede, runde og gemytlige, og kun med antydning af karakteristik af denenkelte. Bagtæppet er mereløst tegnet og farvelagt og har de nødvendige personer angivet i sort silhuet. Det er opslag, der på en gang giver den ro og ensartethed, som børn længe indenskolealderen kan gå på opdagelse i - samtidig med, at det giver en fornøjelig variation.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2015

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 25. nov. 2015

3 fine papbøger, der introducerer en række af H.C. Andersens mest kendte eventyr for de mindste børn.

Disse små papbøger udgives i serien "Mit allerførste eventyr", alle med illustrationer af Sidsel Brix. Her får vi historien om soldaten, der finder et magisk fyrtøj; vi hører om ællingen, der er anderledes end sine søskende; og vi møder Klods-Hans, der får prinsessen og det halve kongerige - selvom han er lidt skør. Bøgerne udgives som pegebøger, hvor hovedpersoner, dyr og andre elementer fra eventyret er gengivet med stregtegninger og meget lidt tekst på bogens 5 første opslag. Selve eventyret findes i forkortet udgave bagerst.

De forkortede eventyr har fået en passende længde til at fastholde det 2-3 årige barns interesse, men bøgerne er måske endnu mere oplagte at anvende sammen med de helt små børn; her kan bøgerne anvendes til fri historiefortælling over illustrationerne, ligesom børnene selv kan bladre rundt og kigge billeder. Illustrationerne er nemlig både søde, humoristiske og med et glimt i øjet. De er tegnet med en naiv streg, i akvarel og tusch og tilfører de gamle eventyr noget helt nyt.

Vi har mange bøger og samlinger med H.C. Andersens eventyr, men disse små papbøger skiller sig ud ved at henvende sig til de allermindste børn. I papbogen Prinsesser i eventyr genfortælles både "Den lille havfrue" og "Prinsessen på ærten, her er det dog prinsessetemaet og ikke forfatteren, der er fællesnævneren.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 8. nov. 2005

Seks af H.C. Andersens kendteste eventyr i 6 små kvadratiske bøger pakket i papæske af kraftigt pap dekoreret med klare farver, titler og 6 små vignetter. Koncept og layout virker iøjnefaldende ved første øjekast på bøgerne og æskens låg, rødt med 6 klare farver i en bånddekoration. Disse 6 farver går igen en for en på de 6 bøger foroven på bøgernes omslag, forneden sort, delt på midten med rød streg. Forsiderne illustreret med hver sin vignet på midten af forsiden i rød cirkel. Der er 1-4 illustrationer helsides og dobbeltside pr. bog udover vignetterne der bl.a. også går igen øverst på højresiderne. Stregen er grov og udtryksfuld, farvelægningen er stemningsfuld. Der er mellem 20 og 34 sider til hvert eventyr. Teksten er nænsomt behandlet i forhold til originalerne, men fremstår med gammeldags sprogtone og dialog. Der er få illustrationer, og jeg synes det er ærgerligt at illustrationer i Svinedrengen, Fyrtøjet og i Klods Hans ikke helt er anbragt de rigtige steder i forhold til teksten. Kassen med de 6 små bøger er tydeligvis tiltænkt som gaveæske til børn fra 5-6 år fx til oplæsning. Vi har alle disse eventyr i mange udgaver. De 6 små bøger vil kunne supplere dem. Bortset fra små skønhedsfejl med illustrationernes placering, er det habile udgaver. Dækkende for indhold er såvel forside på æske som på bøgerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Dette kendte og populære eventyr er tidligere udsendt i billedbogs/småbørnsudgaver med forskellige illustratorer. Illustrationerne er lige så forskellige som deres skabere, franaivtrealistiske til næsten karikaturer. I denne nye, reviderede(?) udgave er det igen en ny illustrator, som har haft en engelsk udgave som udgangspunkt for sit arbejde, hvilket ses af engelsktekst to steder i hans tegninger. Billederne, der er flerfarvede, er dobbeltsidede med teksten placeret øverst på siden i billedets baggrundsfarve. Tegningerne er naivtrealistiske med rimeligt godepersonkarakterer. Teksten er uforkortet, men på nudansk. For den, der læser teksten uden at skele til billederne eller for den, der læser billederne uden at se teksten er der ingen problemer. Menhvis man vil læse begge budskaber samtidig, opstår der snart problemer/frustrationer. På de første og de sidste sider er der samhørighed mellem tekst og billede, men i den midterste del findes dennaturlige samhørighed ikke. Eks.:tegningen viser Klods Hans's fund af pludder, teksten fortæller om opstillingen i slotsgården. Dette mærkelige mix virker meget meningsforstyrrende ogfrustrerende. Fin omslagstegning, der virker som en god 'sælger'. Selvlæsning fra ca. 3. kl., højtlæsning fra bhkl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Svanholm

d. 18. dec. 2018

Det sandsynligvis af alle kendte eventyr om Klods Hans foreligger her i ny billedbogsudgave med ill., der er farvestrålende men alt for 'blanke' og prangende. Det danske bondeland er blevet enpudsig kulisse, Klods Hans og prinsessen ligner mest et par dukkebørn, mens de øvrige personer er karikaturer. Og hvor der i teksten om Klods Hans' brødre står, at den ene kan byens avis for tre årog den anden brodere seler, ser man den ene læse 'Newspaper' og den anden sy på et læderbælte. Med Svend Otto S' og Ulf Löfgrens lige dejlige illustrationer som det mest nærliggendesammenligningsgrundlag er det svært at blive begejstret for denne billedbog. Bortset fra få ændringer i stavemåde, pludder er f.ex. blevet til pladder, er teksten H. C. Andersens; men indtrykket afbilledbogen med de næsten ugebladslignende tegninger er langt fra den H. C. Andersen, danskere holder af. Synd ville det være, om børns første møde med Klods Hans ville blive gennem denne bog.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 48 (2001)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 118, nr. 48 (2001)


Weekendavisen

d. 20. nov. 1992

af

af

Marie Tatzlaff

d. 20. nov. 1992


Berlingske tidende

d. 30. juni 1992

af

af

Tz.

d. 30. juni 1992



Informationer og udgaver