Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kloen

Del 4 af Ronin

Beskrivelse


Mørkets hersker sender en hær af dæmon-ninjaer mod vor helt, men han får hjælp af de 4 samuraier, og sammen drager de mod dødsriget for at redde Ronins bedste ven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2013

af

af

Martin W Hansen

d. 25. juni 2013

Henvender sig primært til dem der har læst de foregående bind. Kan anbefales til drenge i alderen 9-12, med interesse for samuraier og det feudale Japan, som har brug for en forholdsvis letlæst titel.

4. del af Ronin-serien om drengen der ikke kender sit eget navn, men som har en klar mission, som bliver mere defineret i dette bind. Der er endnu en gang masser af action, som starter med at vor helt angribes af uhyggelige skygge-dæmoner, som er sendt af Mørkets hersker. Men han får hjælp af de fire samuraier, og sammen drager de mod dødsriget, for at tage kampen op mod mørket. Teksten er, som det er sædvane for serien, kortfattet, men udfordrende - liggende på et lix 21. Historien er endnu en gang illustreret af Niels Bach, som er en virkelig talentfuld kunstner, som formår at lægge en passende dyster men også spændingsmættet tone til denne serie. Forfatteren har endnu mindst to bind planlagt i denne serie, som ventes med spænding, da de altid garanterer en god historie, for en gruppe læsere som kan være svære at ramme.

For målgruppen kan også anbefales Mette Finderups glimrende Sværdets Mester og Benni Bødkers serie om Shishu der har nogenlunde samme tema og lix-tal.

Et af de flotteste bind i serien. Forsiden med den klobesatte Goseki, skal nok interessere målgruppen.