Klokken slår

Gode realistiske hverdagsskildringer har vi mange læsere til, og Ester Bock har især med sin dyrlægeserie fået mange læsere. Her kommer en selvstændig fortsættelse af I det skjulte fra 2006, og den vil ikke alene blive læst af Ester Bocks trofaste læsere, men også af mange andre, som ikke lader sig afskrække af det mørke omslag.

Året er 1999, og den nu 88-årige tidligere lærerinde Adelheid skriver alvorsfulde optegnelser til sin voksne datter. Optegnelserne må først læses efter Adelheids død, for hun lægger alle kort på bordet. Hun fortæller om sin opvækst i en tyskvenlig familie i Sønderjylland, broderens karriere i Frikorps Danmark, om modstandsarbejdet, om datterens hemmeligholdte far samt om stort og småt frem til nu, hvor Adelheid er en gammel skrøbelig dame, men stadig med sin egen mening om det meste. Som forgængeren er romanen udformet som en indre dialog i en lavmælt og indtrængende tone, men den bliver hverken dyster eller trist. Adelheid er et redeligt og ordentligt menneske, som det har været en fornøjelse at følge i nu to bind.

Andre realistiske, indtrængende og stilfærdige romaner med brede anvendelsesmuligheder er Ester Bocks øvrige forfatterskab, Birte Blønds tre romaner og visse af svenske Marianne Fredriksson.

En typisk Ester Bock: En velskrevet og stilfærdig roman om en retskaffen og selvstændig kvinde med stærke værdier og om, hvordan hendes liv har formet sig frem til nu, hvor hun er 88 år gammel. Gedigen dansk roman med bud til mange læsere.

Læs hele vurderingen

Mange hemmeligheder fra et langt liv kommer for dagens lys i Adelheid Schildt’s brev til sin datter, fortalt med sans for de små detaljer og hverdagslivet. Ester Bock fortsætter her sin fortælling om ...