For læsere af psykologiske romaner og med interesse for klosterliv.
Karnezis (årgang 1967) er græskfødt, men har boet i England siden 1992. Klosteret er hans 3. roman, men første på dansk. I 1930erne lever 9 nonner på et faldefærdigt og lidt dødsdømt kloster i en fjern afkrog af Spanien. Livet går sin forudsigelige gang indtil et nyfødt hittebarn bliver afleveret ved klosterets port. Det bliver kimen til uro og splid, da nogle nonner ønsker barnet fjernet og sendt på børnehjem for hittebørn, mens priorinden ser det som et personligt mirakel til hende fra Gud. Romanen er velskrevet og meget stemningsfuld, men handlingsmæssigt meget stillestående.
Nyere klosterromaner foregår historisk meget tidligere, så denne fremstår helt moderne sammenlignet med romanerne Hildegard, Rosens navn og den nyeste Mary Hoffmans Dødens farve fra 2009.
En atmosfærefuld, men lidt stillestående klosterroman fra den spanske mellemkrigstid.