Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klubben


Beskrivelse


Anton vil gerne optages i storebror Simons klub. Men for at blive optaget skal han slå et dyr ihjel. Så enkle er reglerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2013

af

af

Karsten Boll

d. 28. okt. 2013

Målgruppen er de yngste på mellemtrinnet - 9-11 år - til selvlæsning og dialog om, hvor langt man vil gå for at opnå noget.

Forfatteren, der tidligere har udgivet Noas ark II (09/19), har her lavet en noget barsk historie. Jeg-fortælleren, der er 9 år, stræber efter at komme med i det fællesskab, som storebroderen Simon har med kammeraten Lars. De har lavet en klub. Betingelsen for at blive medlem er, at man slår et dyr ihjel. Efter megen vaklen og mange overvejelser, vælger jeget at slå sin hamster ihjel med alle de kvaler, det giver ham. Alligevel er han kun med i klubben på skrømt. Heldigvis sluttes historien af med, at jeg-fortælleren får kontakt med en jævnaldrende, tilflyttet dreng. Moralen er, at jeget trods savnet af hamsteren, er blevet lidt klogere på livet. Gribende historie, godt fortalt med gode illustrationer, der understøtter handlingen. Bogen har åben typografi med lix 17.

Bogen har samme uhyggelige stemning som Dukkemor (12/03) og Einspors bøger fx Spis min gris.

En god, men barsk historie, som indholdsmæssigt vil være fin til samtale i undervisningssammenhæng. Anbefales til børnebiblioteker og skolernes læringscentre.