Kom med tilbage til knallertens barndom, hvor danskproducerede knallerter prægede trafikbilledet, indtil ny lovgivning og import reelt satte stop i 1978. For historisk interesserede motorentusiaster.
Knallerten var i sin guldalder et folkeligt, smart, driftsikkert og billigt befordringsmiddel, som blev benyttet af alle. Lige fra lagerarbejderen, der skulle være på sin pind fra morgenstunden til kontormennesket, der på sin søndagspudsede S.C.O. forsigtigt trillede af sted i myldretiden. Hertil kommer også den sociale sammenhæng med liv og glade dage blandt Danmarks ungdom med lidt ballade og vild kørsel med kammerater og tøserne nede på hjørnet. Bogen giver i denne historiske ramme en alfabetisk oversigt og grundig teknisk beskrivelse af alle knallertmærker, der helt eller delvist er blevet produceret i Danmark. Udgivelsen er skrevet på baggrund af samtaler med "danske knallertfolk" og et omfattende materiale samlet gennem 30 år. Layoutets mange illustrationer er hentet fra samtidige brochurer, reklamer m.m.
Et fint velafbalanceret mix af teknik og historiske oplysninger, der med sin indbydende illustrationsside af historiske fotos og reklamer oser af samtidsatmosfære. Bogen falder fint i tråd med de seneste udgivelser på MC- og bilområdet og vil gå rent ind hos målgruppen.
Om emnet også de ældre: Overhaling i 3. gearUnder 50 kubikDanske knallerter og Under 50 kubik. Fra 1996 desuden Danske knallerter som denne erstatterOm emnet også de ældre: Overhaling i 3. gear og . Fra 1996 desuden Danske knallerter som denne erstatterOm emnet også de ældre: Overhaling i 3. gear og Under 50 kubik. Fra 1996 desuden som denne erstatter.