Bøger / faglitteratur til børn

Knogler


Beskrivelse


Humoristisk bog om menneskets skelet - og hvordan det ligner dyrenes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2013

af

af

Hans-Christian Uth

d. 13. maj 2013

Videbegærlige børn fra 10-års alderen vil kunne finde et væld af oplysninger og få en god læseoplevelse. Det samme gælder mindre børn sammen med en voksen. Der tales direkte til læseren, og der er mulighed for både pluklæsning og samlet læsning. Bogens omslag signalerer på bedste vis om både emne og form.

Bogen er bygget op over otte kapitler, som lægger hver sin vinkel på emneområdet. Kapitlerne starter med en introducerende tekstside, hvorefter der følger rigt illustrerede opslag med ét til to delemner. Teksten er kortfattet, fagligt korrekt men holdt i et humoristisk hverdagssprog. Teksten er indføjet mellem sjove og informerende stregtegninger i s/h. I bogen behandles menneskeskelettet hele tiden i relation til dyreverdenen, og der er gennem bogen et underliggende budskab om respekt for naturens ubegribelige mangfoldighed.

Vi har mange titler om kroppen generelt. Specifikt om knogler findes for samme aldersgruppe Skelet og muskler fra 2003 og Bevæg din krop fra 2007. For yngre børn har vi billedbogen Knogler fra 2006.

En charmerende og underholdende lille bog, som belyser et naturfagligt område på en seriøs men uhøjtidelig måde.