Bøger / skønlitteratur / roman

Knuste spejle


Beskrivelse


Handlingen udspiller sig i Helsingør i 1960'erne. Kriminalinspektør Gunnar Thorsen skal opklare to brutale voldtægter, og en tilfældig bemærkning fra politilægen Poul Rash giver det afgørende spor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2002

af

af

Per Månson

d. 9. jan. 2002

I det fjerde bind om politilægen Poul Rash og kriminalinspektør Gunnar Thorsen i 60'ernes Helsingør, er serietitlen lidt misvisende, idet Rash spiller en mere perifer rolle end vanligt. To brutale voldtægter sætter politiet i sving, og under opklaringen kommer der artige ting frem om nogen af byens fremtrædende personer. Det bliver dog igen en lille tilfældig detalje, der endelig bringer dem på sporet af misdæderen. Selv om politiarbejdet er mere i centrum og både Thorsen og hans assistent Holmstrup træder mere i karakter, er det stadig ikke som spændende krimier, Langes bøger har deres berettigelse. Det er snarere som hyggelige tidsbilleder fra før verden gik rigtigt af lave med et væld af detaljer fra både Helsingør og tiden som sådan. Målgruppen er yndere af den klassiske krimi, der ikke forventer høj spænding og action, men gerne vil underholdes et par timer.