Bøger / skønlitteratur til børn / gys

Knusum Kranikum


Beskrivelse


Fantasy. I landet Kvæhl - befolket med hekse, varulve og drager - hersker vampyrdæmonen Knusum Kranikum. Han skal bruge to børn til en udødelighedseliksir, så da 12-årige Arnold og Catharina gør deres entré, er scenen sat for gys.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Irene Sloth Sørensen

d. 18. dec. 2018

Første bind i en planlagt serie på fem. Den 12-årige Arnold er enebarn, men skal snart have en lillesøster. Han føler, at forældrenes interesse for ham er kølnet betydeligt, og da hantilfældigt overhører en samtale mellem dem, slutter den fantasifulde Arnold, at de planlægger at myrde ham. Det fører ham sammen med Catharina fra parallelklassen, der har samme problem med enkommende lillebror. I en anden verden i landet Kvæhl hersker den frygtindgydende vampyrdæmon Knusum Kranikum. Han stræber efter udødelighed, og til fremstillingen af brygget, der skal gøre ham det,skal bruges pulveriserede kranier fra to børn med fælles skæbne. Drevet af deres problemer og af trolddomskunster havner Arnold og Catharina i Kvæhl. En rigtig gyser med et fantasifuldtpersongalleri skrevet i D.J.s efterhånden velkendte flydende og letløbende stil tilsat et forsonende stænk humor. Forrygende underholdning i den crazy-humoristiske genre, som D. J. mestrer tilfulde og som er højt elsket af mange børn ogunge. Forsideill. af den slimede vortebefængte vampyrdæmon på blodrød baggrund er yderst dækkende for indholdet. For børn og unge fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jennie Johnsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Denne bog er den første i en forberedt serie på fem bind med titlen: Krøniker fra Kvæhl. De ca. 12-årige børn Arnold og Catharina befinder sig i samme situation. Begge forældrepar venter sig,og de to hovedpersoner føler sig uønskede og frygter endda, at forældrene vil tage livet af dem. Ved et tilfælde opdager børnene, at de ved et bestemt greb overføres til en anden verden. Denneverden beherskes af vampyrdæmonen Knusum Kranikum, hvis hæslighed og ondskab ikke kan beskrives i få ord. Desuden er hans land befolket af bl.a. varulve, vampyrer, hekse, ulvemænd, drager, troldeog saprofytter, der er de evige blodofre. I dette rige er magthaverne besat af had, hævn, magt og en stræben efter udødelighed. Til dette sidste formål skal de to børn anvendes til en cocktail.Forfatteren anvender sit sædvanlige mundrette og letflydende sprog, men der er ikke så megen humor i denne bog. Skræk og rædsel forekommer til overmål. Beskrivelsen af de mange besynderligeeksistenser kan virke indvikletog lidet overbevisende. Forfatteren synes af præsentere for mange skrækelementer. Navnet, genren og den grufulde forside vil dog uden tvivl give bogen mange læsere.Kan selvlæses fra omkring 6. klasse og oplæses fra omkring 4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2010

af

af

Vera Hollerup

d. 28. sep. 2010

Disse bøger henvender sig til fans af underholdende gys og fantasy. Bøgerne har tidligere været udgivet sidst i 80'erne, men er nu genoptrykt. Både forfatter og serien er velkendt af mange fantasylæsere og behøver ingen speciel formidling.

Forfatteren er nok Danmarks bedste bud på en alsidig science fiction-, horror- og fantasyforfatter. Den velskrivende Dennis Jürgensen behersker suverænt flere genrer. Serien Krøniker fra Kvæhl er en velskrevet, spændende, sjov og underholdende fantasyserie, der har alle de til genren hørende ingredienser. Den ondsindede vampyrdæmon, Knusum Kranikum sidder i tronsalen i sin skyggeborg Sylegård og er sygeligt besat af tanken om at blive udødelig. Med bistand fra heksen Sejd forsøger han at skabe en udødelighedsdrik. Den vigtigste ingrediens heri er hovedskallerne fra to udvalgte menneskebørn. Disse to udvalgte er Arnold og Catharina, og snart er der en vild jagt i gang for at fange dem.

Det er en absolut gevinst, at serien nu er blevet genudgivet i sin nye skikkelse. De gamle forsider af Henrik Koitzsch er blevet afløst af Bent Holms mere moderne fantasy-streg. De nye forsider er flotte og overstråler de gamle forsider fra 80'erne. Formatet er blevet lidt større, typografien er større og mere læsevenlig og sidetallet er forøget. Kortene er ligeledes blevet omtegnet. Der er kommet illustrationer inde i bøgerne, hvad der ikke var i de tidligere udgaver. Dennis Jürgensen har redigeret i serien og har tilføjet flere nye sekvenser. Han har også fået inkorporeret flere tekniske ting, som ikke fandtes i 80'erne: Fx mobiltelefoner, internet og GPS'er. Disse ting har han elegant fået indflettet i den nye tekst.

En vellykket og flot restaureret udgivelse, der vil indfange mange nye læsere, og få de ældre fans til at genopleve et af Dennis Jürgensens hovedværker.


BUM

årg 7, nr 1 (1988)

af

af

Merete Schmidt

årg 7, nr 1 (1988)