I begyndelsen af romanen går hovedpersonen rundt i Paris, forsulten og på vej i hundene. Lidt senere erfarer man, at Harry, som han hedder, slet ikke er så dårligt stillet. Han er flygtet frakone og barn i København for enten at skrive eller gå til bunds. Ingen af delene vil rigtigt lykkes for ham, og penge får han iøvrigt også sendt. Efter et hedt forhold til en svensk pige tager hanhjem for at genoptage samlivet med sin kone. Det lykkes ikke rigtigt, og samtidig genoptager han forbindelsen med den svenske pige, som meget praktisk bor i Malmø. Til slut finder han ud af, at detbedste er at flytte hjemmefra og bevare forbindelsen til begge. Sabroe har i sine to tidligere romaner skarpt analyseret tidstypiske fænomener. Her har han ramt en type som heller ikke er ukendt:en venstreorienteret samfundsnasser, selvforkælet og flæbende, hvis reaktion mod alting blot er en tom protest uden samfundskritisk grundlag. Samtidig er bogen velskrevet, ikke mindst afsnittenefra Paris.