Bøger / faglitteratur / opskrifter

Kogebog til irritabel tyktarm


Beskrivelse


Symptomer og årsager til irritabel tyktarm samt idéer til enkel kost og livsstil, der lindrer symptomerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lene Hedengran Jacobsen

2008

Til dem der har fået stillet diagnosen irriteret tyktarm eller som har symptomer på denne lidelse.

Bogen er skrevet af diætist Tracy Parker, der i mere end 15 år har arbejdet med mennesker, der lider af irritabel tyktarm. Opskrifterne er af Sara Lewis. Kogebogen er mere end en kogebog, da den første fjerdelel af bogen er en indledning til irritabel tyktarm. Vi får informationer om mulige årsager til lidelsen, hvilken betydning de forskellige fødevarer kan have, behandlingsmuligheder osv. De resterende tre fjerdedele af bogen består af opskrifter: morgenmad, lette retter, hovedmåltider, vegetarisk mad, desserter og kager og bagværk. Bagest er et to-siders index. Bogen virker velgennemtænkt og er informationsrig i forhold til målgruppen. Der er billeder af råvarer og færdige retter bogen igennem; og det ser lækkert og indbydende ud. I indledningen står at det er vigtigt, det er lægen der stiller diagnosen, og ikke en selv - da symptomerne også findes til andre lidelser.

Der findes få andre bøger om irritabel tyktarm, men ikke med opskrifter som der er i denne kogebog. Den nyeste er: Irriteret tyktarm af Kieran Moriarty fra 2005, en del af Lægeserien.

En kortfattet og samtidig meget informativ kogebog omkring lidelsen irritabel tyktarm, hvor der både er teoretisk viden om emnet og mange lækre opskrifter at tage hul på.



Informationer og udgaver