Bøger / faglitteratur / kogebøger

Kokken & kærligheden


Beskrivelse


Kombineret portræt- og kogebog. Kokken Peter Hørning (f. 1960) fortæller om livet, rejserne, kærligheden, livsglæden, maden, vinen og døden. Kogebogsdelen indeholder 42 personlige opskrifter med tilhørende vinforslag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2015

af

af

Per Månson

d. 29. okt. 2015

Peter Hørning er uddannet kok m.m. og driver virksomhed fra sit store barndomshjem bl.a. festlokaler, vinklub og danseskole. Dette og livet som sådan beskriver han mellem opskrifterne i denne bog. For hjemmekokke og læsere om positivt livssyn.

Peter Hørning har haft en afvekslende karriere med blandt andet mange år som steward hos SAS. Nu er han familiemenneske med familievirksomhed, som han driver med konen og i samklang med deres fem børn. Bogen er dels en række opskrifter og dels en række funderinger over livet, rejserne, kærligheden, livsglæden, maden, vinen og døden. Alle opskrifter er illustreret med farvefotos og der er udvalgt 2 forslag til amerikanske vine til hver ret. De øvrige afsnit er illustreret af gråtonede familiebilleder.

Selve opskriftdelen er udmærket uden at adskille sig meget fra andre af tidens mange kogebøger. Resten af bogen forekommer meget privat, men kan måske hjælpe, hvis man mangler et skud livsglæde. Man vil så nok næppe søge det i gruppe 64.

Kogebogsdelen er på niveau med de fleste mainstream-kogebøger, men kombinationen med de personlige erindringer og overvejelser har jeg ikke set tilsvarende.