Bøger / skønlitteratur til børn

Koko Koala - godmorgen


Beskrivelse


Billedbog. Koko Koala kan godt lide at stå op om morgenen. Han reder seng, tager tøj på, spiser morgenmad og går morgentur for at hilse på vennerne Skildpadde og Næbdyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 19. jan. 2010

To små kvadratiske pegebøger med tykke sider for børn fra ca. 1 1/2-2 år om koalaen Koko.

I Koko Koala har fødselsdag forbereder Koko sin fødselsdagsfest med blomster, balloner, kage og saftevand. Han har inviteret Skildpadde og Næbdyr, men de er ikke dukket op endnu. Koko går ud for at finde sine venner, men de er ikke hjemme. Han bliver rigtig ked af det, og beslutter sig for at gå hjem, hvor vennerne heldigvis venter med gaver. I Koko Koala godmorgen følger man Kokos morgen fra han står op, reder sin seng, tager tøj på, spiser morgenmad og går ud for at sige godmorgen til sine venner Skildpadde og Næbdyr. To små fine pegebøger med tykke sider af den produktive illustrator Dina Gellert, som bl.a. har illustreret sangbogen Nede i fru Hansens kælder : remser for børn, 2009. Billederne er tegnet i Gellerts karakteristiske bløde rundbuestil med kraftige farver i rød, grøn, blå og gul. Dyrene er kuglerunde med charmerende ansigter, og bøgernes univers er roligt, enkelt og hyggeligt med simpelt sprog og handling. En sød lille tilføjelse til pegebøgerne.

Bøgernes naivistiske billedside, hyggelige traditionelle historier og udgangspunkt i de mindstes hverdag vil glæde fans af fx Cirkeline og Peter Plys.

To søde traditionelle pegebøger med enkle temaer fra de mindstes hverdag. Fine naivistiske illustrationer i rundbuestil med kraftige farver og simpel tekst.