Bøger / skønlitteratur / roman

Kollision

Del 1 af Kollision

Beskrivelse


24-årige Emily flytter til New York efter sin mors død for at være tæt på kæresten, Dillon. Da hun møder den vanvittigt smukke, sexede Gavin, får Emily det meget svært. Hvem kan hun stole på? Hvem skal hun vælge?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2017

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 6. sep. 2017

24-årige Emily Cooper flytter til New York og møder Mr. Høj, Mørk og Seriøst Sexet. Hun har også en kæreste. Men hvem kan hun stole på, og hvem skal hun vælge? Til yngre læsere der kan lide romantisk, erotisk underholdning.

Emily har mistet sin mor til brystkræft og flytter til New York, hvor hendes trofaste støtte, kæresten Dillon, bor. I første omgang deler hun en lejlighed med veninden Olivia. Så møder hun en rig, smuk og meget sexet mand, Gavin Blake, som også har en sorg at slås med. Han er nærmest uimodståelig, men Emily kæmper hårdt for at følge sin mors råd om at holde fast i Dillon, der er begyndt at blive meget besiddende og dominerende.

Hurtigt læst, underholdende erotisk romance med mange gode psykologiske indspil, der bare ikke følges ordentligt til dørs. Hvorfor forvandler Dillon sig pludseligt fra sød, forstående kæreste til frådende tyran? Det ved vi ikke, ligesom vi ikke rigtig mærker Emilys sorg over sin mor. Men måske bliver vi klogere i fortsættelsen. Et mellemgodt bud til genrens fans.

Bogen placerer sig midt mellem "Fifty shades"-serien og Cora Carmacks bøger. Ti små åndedrag minder om den, men er psykologisk bedre funderet. Fortsættelsen "Puls" er på vej.


litteratursiden.dk

d. 16. nov. 2017

af

af

Pia Bechmann

d. 16. nov. 2017

Denne kærlighedsroman vil ætse sig ind i din sjæl og efterlade dig med et blødende hjerte. Emily har mistet sin mor, men under hele sygdomsforløbet har kæresten Dillon stået trofast ved hendes side. ...