Bøger / faglitteratur til børn / legebøger

Kom og leg mere


Beskrivelse


Puslespil-lege, tællelege, ordlege, farvelege, formlege, gættelege, bevægelege m. m. Mange farveillustrationer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2010

af

af

Ole Laursen

d. 3. mar. 2010

Henvender sig til 3-6-årige. Opgaverne i Kom og leg er dog generelt lidt lettere end i Kom og leg mere. Når børnene selv kan læse dem, vil de ikke længere være relevante for dem.

I disse år genudgives en række større eller mindre danske børnebogsklassikere, og nu er turen kommet til to aktivitetsbøger af Jørgen Clevin, første gang udgivet i 1978. Den gamle udgave vil kunne huskes af en del, men er slidt op/kasseret på de fleste biblioteker. Forsidemotiverne er ens for de to bøger men med forskellige farver. De udstråler Clevins hyggelige, legende og opfindsomme univers. I Kom og leg indledes med enkle opgaver med at sige dyrenes lyde, hvorefter der fortsættes med bl.a. tallege, domino og huskelege. Kom og leg mere har lidt sværere opgaver, fx. flere labyrinter, rubricering af dyr og en lær-klokken-aktivitet. Selv om de to bøger har mere end 30 år på bagen, er de et charmerende bekendtskab/gensyn. Opgaverne og Clevins enkle og charmerende tegninger er forbavsende holdbare. Tilsammen rummer de megen leg og læring. Kun enkelte ting virker bedagede. Mange forældre og bedsteforældre vil tænke nostalgisk tilbage på Clevin på TV og i bogform.

De to bøger fremstår nøjagtig som førsteudgaverne, den eneste ændring er at bagsideteksterne er nye. De fleste andre aktivitetsbøger er for lidt større børn og ofte egnet til selvlæsning i modsætning til disse to.

To charmerende bekendtskaber/gensyn med Jørgen Clevins univers. Mange gode aktivitetsforslag for 3-6-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Schaumann (børn)

d. 18. dec. 2018

Den flittige og fantasirige Jørgen Clevin har begået endnu en bog i rækken af "Kom og . . ."-bøger. Opbygningen er den samme, mange vidtforskellige emner får en kort behandling, oftest kun på1 side. Her er det mest spil og iagttagelsesøvelser, labyrinter, spørgsmål henvendt til tilhørerne, klokken m.v., det drejer sig om, ikke, som i de øvrige, en mængde spredt viden. Mange afopgaverne indbyder til, at man skriver i bogen. Intet i bogen virker nyt, ideerne er udpinte, selv om der er et par lyspunkter. Mange børn er glade for disse bøger med blandet indhold, men monmarkedet ikke er ved at være mættet?.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

En samling af legestof uden nogen sammenhængende handling udstyret og udformet som en billedbog. Teksten er vigtig men billederne, er vigtigere, for de er oftest en del af legen. Bogen er envidereførelse af Kom og leg og er i stil med andre Clevin-udgivelser ved navn Kom og lær og Kom og se hvordan. På bogens 48 sider i et format lidt mindre end A4 vrimler det med tegninger, der entenkan bruges, når et barn leger alene, eller når et par børn leger sammen. Tegningerne er i devins sædvanlige stil og gode kvalitet, og man mærker pædagogen bag tegneren i udformningen af legene.Teksten er, i modsætning til de to førnævnte serier i samme genre, meget kort og sat med store forenklede typer. Den giver en kort instruktion i legene i et meget let sprog. Bogen kan selvlæses i2. kl., og den anbefales som oplæsning/legebog for børn i bhkl. - 3. kl.