Bøger / faglitteratur til børn

Kom så de hviie!


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2017

af

af

Stine Veisegaard

d. 8. nov. 2017

Er du vild med fodbold? Og er du fan af AGF? Så er dette bogen, hvor du kan læse om klubbens historie, spillerne og deres fans. Det hele krydret med masser af fotos. Fra 10 år.

Fagbog om fodboldklubben AGF fra Århus. På knap 34 sider gennemgås klubbens historie fra dens opståen i 1880 til i dag. Der er afsnit om klubbens op- og nedture og de største profiler i klubbens historie. Læs også historien om Ceres Park, AArhus Stadion. Et afsnit fortæller om AGFs rivaler, og et andet afsnit om, hvordan en ægte AGF fan klæder sig. Alt dette kan man læse om på 14 dobbelte opslag, der har masser af fotos. Ud over teksten er der faktabokse med yderligere oplysninger. Forfatteren har tidligere udgivet en let-læst fagbog om vikinger. Bogen er i hardback.

En lille appetitvækker primært til fans af fodboldklubben AGF. Bogen er domineret af mange fotos, som giver bogen et flot udtryk. Bogen vil fungere rigtig godt til fans af klubben, men også andre kan få et hurtigt indblik i klubbens profil. Trods den korte tekst, skal man være en sikker læser. Men er man ægte fan af AGF, er bogen værd at nyde, alene pga. de flotte billeder.

Det er nogle år siden, der er udkommet bøger til børn om klubben AGF. Til gengæld findes mange bøger om de andre klubber, hvor Alt om Brøndby kan sammenlignes med denne.