Bøger / skønlitteratur til børn

Kom snart igen


Beskrivelse


Billedbog. Vennerne Hugo og Hubert vil gerne opleve, hvordan det er at savne sin bedste ven. Hugo tager derfor ned til havnen for at se på skibe og kranen. Han vil vende tilbage, når Hubert savner ham. Men hvornår er det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2019

af

af

Ole Laursen

d. 26. feb. 2019

Sød historie om vennerne Hubert og Hugo, og om hvordan det er at savne sin bedste ven. Til oplæsning og samtale med børn på 3-6 år om det at savne nogen.

De to venner Hugo og Hubert filosoferer over, hvordan det er at savne nogen. Hugo beslutter at tage ud på et lille eventyr og vende hjem, når Hubert kommer til at savne ham. Men hvor langt væk skal han? Og hvornår vil Hubert savne ham? Han beslutter at tage ned til havnen for at se på skibene og ikke mindst kranen. Derhjemme sidder Hubert med sin bog, men føler sig mere og mere alene og bekymret. De to venner har skikkelse af fantasivæsner og ligner en øgle og et pindsvin. Andreas Greve har tidligere udgivet Bjørnen uden billetKald mig bare Klat! og Kald mig bare Klat! Den tyske illustrator Lena Winkel er et nyt bekendtskabDe to venner Hugo og Hubert filosoferer over, hvordan det er at savne nogen. Hugo beslutter at tage ud på et lille eventyr og vende hjem, når Hubert kommer til at savne ham. Men hvor langt væk skal han? Og hvornår vil Hubert savne ham? Han beslutter at tage ned til havnen for at se på skibene og ikke mindst kranen. Derhjemme sidder Hubert med sin bog, men føler sig mere og mere alene og bekymret. De to venner har skikkelse af fantasivæsner og ligner en øgle og et pindsvin. Andreas Greve har tidligere udgivet Bjørnen uden billet og Den tyske illustrator Lena Winkel er et nyt bekendtskab.

Historien illustrerer rigtig fint og nænsomt, men samtidig uhøjtideligt, hvordan det er at savne nogen. Det uhøjtidelige understreges af Lena Winkels fine tegninger, som er udtryksfulde, og rummer enkelhed og charme. Fin forside som illustrerer, hvorledes Hugo glæder sig til sit lille eventyr, og hvordan Hubert er lidt bekymret ved udsigten til deres adskillelse. Bogen vil naturligt danne grundlag for samtale med børn i børnehaven, hjemmet og biblioteket om at savne nogen. Bagsideteksten opsummerer indholdet rigtig godt.

Næste gang du rejser - er en anden sød og poetisk billedbog om at savne - i dette tilfælde sin mor.