Bøger / faglitteratur / opskrifter

Komsammen


Beskrivelse


Inspiration til samvær og selskabelighed med familie og venner. Med gode råd om husholdning samt tips, anekdoter, huskelister og opskrifter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2005

af

af

Lone Krøgh

d. 22. nov. 2005

I denne flot layoutede bog slår haveskribenten, tv-værten m.m. Signe Wenneberg (født 1968) til lyd for, at vi ses noget mere med vores naboer, venner og familie over et godt måltid mad. Det hele behøver ikke være så prætentiøst og planlagt - et enkelt veltillavet måltid i gode venners lag, hvor der er plads til improvisation, er ikke at foragte. Wenneberg vil mange forskellige ting med sin bog Komsammen: Efter en essayagtig indledning over emnet samvær og det paradoksale i, at jo flottere samtalekøkkenerne bliver, desto mindre bruger vi køkkenerne til samtaler og madlavning, giver hun en række opskrifter på bl.a. sovs, supper, salater, kager og desserter. Hun gør sig også overvejelser over køkkenets indretning og borddækning og har sine meninger om, hvordan man får succes med sine selskaber. Selv er hun med i en madklub, en praktisk og social foreteelse, som ikke kan roses nok, og hun giver eksempler på den mad, som serveres der. Wenneberg har en letflydende pen, og hun fortæller om løst og fast, alt imens hun strør om sig med citater og gode råd. For den rette målgruppe (=yngre kvinder i Alt for damerne-segmentet) vil bogen være velkommen som bekræftelse i eller inspiration til moderne husholdning i hverdag og fest, mens andre vil mene, at den er for meget med alle dens rigtige holdninger og praktiske anvisninger. Fed eller selvfed? - et spørgsmål om smag og behag.