Bøger / faglitteratur / bagebøger

Konditorkager alle kan bage


Beskrivelse


Opskrifter på nogle af de mest kendte og populære danske konditorkager som fx medaljer, træstammer og gåsebryst, men også på kager "til den store fest" som fx citrontærte, kransekagevugge og othellolagkage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2019

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 15. okt. 2019

Omkring 30 opskrifter på nogle af de mest kendte og populære danske konditorkager som fx medaljer, træstammer og gåsebryst og om, hvordan man bygger dem op fra bunden. En bagebog for den let erfarne bager.

Katrine Foged Thomsen, der er kendt som dommer i DR's seermagnet "Den store bagedyst", giver her sit bud på, hvordan man nemt og overskueligt fremstiller nogle af de klassiske konditorkager, som bl.a. også optræder i tv-programmet. Bogens første del består af grundopskrifter på bl.a. forskellige deje, cremer og overtræk, og derefter optræder disse på kryds og tværs i opskrifterne. Foruden konditorkagerne er der også bud på kager "Til den store fest". Med fotos af alle kagerne samt små håndtegnede illustrationer af forfatteren.

Konditorkager udmærker sig dels ved at bestå af flere elementer og dels ved pynten. Og der gives præcis og nem vejledning i det hele her. Brug af røremaskine nævnes i mange af opskrifterne, men man kan sagtens klare sig med en håndmikser og hænderne, hvis man ikke har en maskine, ligesom en sprøjtepose kan erstattes af en fryse-ditto. Derved bliver bogen ekstra anvendelig - også fordi man jo kan vælge at købe fx makroner eller marmelade i stedet for at lave det selv. At forfatteren er kendt fra "Den store bagedyst" vil give bogen øget opmærksomhed og aktualitet.

Bagebøger, der fokuserer udelukkende på konditorkager, er der ikke så mange af, men Spis godt - konditorkager kan minde om denne i sin form og opbygning.