Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Konen i muddergrøften


Beskrivelse


Eventyret om en fattig kone, der får sin mand til at skaffe sig rigdom. Men hun kan ikke få nok, og så bliver det farligt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2001

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 2. maj 2001

I serien er før udgivet Manden uden hjerte og Peter og prinsessen (begge 00/01) og nu er turen så kommet til det kendte eventyr om konen, som ikke kunne få nok. Teksten er godt bearbejdet og sat i korte linier. De enkelte sammensatte ord er delt og bogen vil kunne læses fra ca. 8 år. Det bærende i bogen er dog forfatterens illustrationer, som støtter teksten fremragende, men som også i sig selv er en fuldendt udgave af eventyret. Muddergrøften, som de fleste af os nok har prøvet at se for det indre blik, den stærke, meget utilfredse kone med den sagtmodige mand, der aner katastrofen fra første færd og flynderen, som presses til det yderste og som fremstår mere og mere frygtindgydende. Det hele er med, let tilgængeligt for målgruppen. Der er en virkelig flot billedfortælling, som fanger historiens stigende spændingskurve rigtig godt, og der venter de små begynderlæsere en spændende totaloplevelse.