Forfatteren har i 3 år været ansat på den kgl. porcelænsfabrik - fra aug. 72 til nov. 74 skriver hun i dagbogsform om, hvad der skete med hende selv i disse vigtige år, hvor fabriken var ude ien langvarig arbejdskamp. Om denne er allerede skrevet 2 bøger (Plattepigernes kamp 74.17.72 og Erfaringer fra en arbejdskamp 74.42.40). Hvor det i disse to bøger er erfaringer, der blivervideregivet til hjælp for arbejdets organisering ved efterfølgende konflikter, er det her en af plattepigerne selv, der fortæller om sin egen udvikling, fra hun starter på fabriken som 40-årig -hverken fagligt eller politisk bevidst - til hun i nov. 74 står med sin fyreseddel. Resultatet af et mere og mere aktivt arbejde inden- og udenfor fagforeningen. Hun trækker klart den enkeltesstore problem ved en arbejdskonflikt op: er familiens holdning bevidst? - hvormange vil møde en ny front hjemme? I denne såvel som de 2 forrige bøger, fremgår det, at kampen ikke blot stod modledelse og hjemmefront, men ogsåmod fagforening og LO. Bogen er skrevet for at få arbejderne til at besinde sig på deres egen situation, i erkendelse af, at arbejdsgiverne har magt overarbejderne, sålænge de kan få dem til at ræse af sted efter ting. Det er en god og letlæst bog, som mange vil kunne få glæde af. Den er ikke specielt porcelænsk - de menneskelige aspekter ergældende for alle fag.