Disse to bøger, hver på ca. 70 s., er en årsopgave, som er blevet til på Den frie Lærerskole, hvorfra forfatterinden afslutter sin uddannelse nu i 1982. I en indledning i bd. 1 redegør hunkort for baggrunden og traditionen i fortællingerne om kong Arthur og hans riddere, og derefter gås der løs på en kronologisk ordnet række kapitler, begyndende med Arthurs undfangelse og sluttendemed hans, Lancelos og Guineveres død. Det er voldsom og kraftig læsning, spændende, mystisk, men også romantisk til tider. Det er ligesom en slags beskrivelse af menneskeheden, og alle typer, frade ældste af ædle riddere til de mest svig- og skurkagtige, som man kan forestille sig; der er smukke, storsindede kvinder, og der er svigefulde troldkvinder osv. osv. Jeg synes virkelig, at dissebøger er dejlig læsning; men jeg er faktisk sikker på, at ikke ret mange af skolebibliotekets lånere vil komme igennem dem. Historielæreren vil have et lækkert materiale, når han vil gennemgålegenden om kong Arthur;men spørgsmålet er vel egentlig kort og godt: Bliver dette emne overhovedet berørt i undervisningen i dag? De noget dystre s/h-illustrationer af Jørgen Hahn passer fint indi helheden. Et grundigt navneregister i begge bind (meget nødvendigt).