Bøger / faglitteratur til børn

Kong Arthur


Beskrivelse


En fin og overskuelig fagbog om måske verdens mest berømte sagnkonge. Let at gå til og ganske sammenhængende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2008

af

af

Jesper Holtoug

d. 2. dec. 2008

Bogen om den berømte sagnkonge henvender sig især til børn i aldersgruppen 8-12 år. Bogen er helt oplagt som baggrundsmateriale til opgaveskrivning på grundskolens begynder- og mellemtrin, hvor den fint vil kunne indgå. Bogen er forsynet med de nødvendige registre og lister til det videre arbejde. Temaet er så kendt og fascinerende, at bogen desuden uden videre kan fungere som fornøjelseslæsning for historisk interesserede børn.

Ligesom de øvrige bøger i serien, er bogen her opbygget af relativt korte tekstblokke i et enkelt sprog. Sammen med de korte, klare afsnit gør dette bogen ganske brugervenlig. Bogen er gennemillustreret med en meget varieret billedside. Det er en smagssag om sammenstillingen af fotos, malerier, stik og stregtegninger gør bogen grim og rodet eller tværtimod levende og afvekslende. Temaet er umiddelbart spændende, og de senere mange års højkonjunktur indenfor fantasy i alle afskygninger gør, at bogen her nok skal finde sit publikum.

Der findes en del faglitteratur om Kong Arthur, bl.a. Crossley-Hollands trilogi, som dog er enormt omfattende og Aarslefs Mysteriet om Kong Arthur og Ridderne af Det Runde Bord, som er kort, men også er af noget højere sværhedsgrad end den her anmeldte.

En fin og overskuelig fagbog om måske verdens mest berømte sagnkonge. Let at gå til og ganske sammenhængende. Eneste indvending kan være en noget uharmonisk billedside.