Dobbelt-dramaet om Henrik d. 4. er på mange måder en af Shakespeares frodiske og mest generøse frembringelser. Her er nemlig den store patos og tragedie, men de store følelser kontrasteres afsaftig og formelig burlesk humor, ligesom Shakespeare geografisk og socialt kommer vidt omkring i det gammel-engelske samfund. Men dramaet er ikke trods alt dette kalejdoskopisk, men ivirkeligheden stramt bygget op, som Sløk viser i sine kloge noter, der påpeger, hvordan pragt-figuren Falstaff og hans kumpaner "i det lave" gennemspiller, hvad vi "i det høje" ser gennemspillet iden kamp om kongemagten, der er stykkets tema. - Som vanligt har Sløk skabt en aktuel, nutidig oversættelse, hvor man kan møde "læderjakker", "terrorister" og "massagepiger" (men Shakespeare varselv dagsaktuel i sine stykker, så det må være helt legitimt af Sløk - og ikke mindst derfor foretrækker jeg Sløk for f.eks. Lembcke). Shakespeare er selvfølgelig kompliceret at oversætte, og selvikke en Sløk kan overalt ladehans formuleringskunst komme til sin fulde ret, men som tilbud til læsere i dag kan og bør man ikke undvære Sløks oversættelser. Og så får man endda hans noter ogkommentarer med deres fond af viden med i købet.
