Bogen omhandler de sidste generationer af det sidste dynasti på henholdsvis Jugoslaviens og Rumæniens trone, også efter at landene er blevet republikker; særligt gøres der meget ud af familie-og kærlighedsforhold. Også ud fra denne synsvikel er der tale om historiske udviklinger over de sidste 100 år, som hver rummer rigeligt stof til en populærhistorisk bog. Bogen lægger da heller ikkeskjul på, at den både forkorter og forenkler. - Kronologien, hvor kapitlerne skiftevis beskæftiger sig med hvert sit dynasti -men ikke altid med samme tidsperiode - gør det klart, at der kun til envis grad er tale om paralleludviklinger. Systematikken er mere dramatisk end logisk: Mange kapitler slutter med oplæg til en dramatisk situation, og når »fortsættelse følger« senere, kan det værevanskeligt for læseren at holde rede nå begivenhederne. Flere steder henvises til både tidligere og senere kapitler, og en mængde sjuskefejl, især i tidsangivelser, bidrager til læserensforvirring.Litteraturhenvisningerne tyder på et stort forarbejde, men bogen virker ikke gennemarbejdet - for overfladisk og forenklet til at have værdi som egentlig faglitteratur, for uoverskueligtil at have underholdningsværdi.