Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kongen kommer

Del 1 af Maros rejse

Beskrivelse


Fantasy. Maro drømmer om at være kongens ridder og blive sendt ud for at bekæmpe røvere, jætter og drager. Han bliver vraget som ridder. I stedet sender kongen ham ud på en anden livsfarlig mission.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2014

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 9. jan. 2014

Første bog af en ny letlæst serie Maros rejse til fantasylæsere fra 3. klasse (ca. 9 år). Bogen kan bruges til selvlæsning og højtlæsning.

Som ældste søn af en ridder forventer Maro, at han skal være ridder for kongen ligesom sin far. Han drømmer om at komme væk fra det kedelige liv på borgen og komme ud på farlige missioner. Maro vil gerne imponere kongen. Men hvordan? Han vil vise kongen, at han kan ride på en af farens stridsheste, men det går gruelig galt, og ingenting bliver, som Maro har håbet. Hans lillebror bliver i stedet valgt som kongens page, og kongen sender Maro ud på en meget farlig mission, hvor han skal afsløre kongens falske ridder. Og så er der lagt op til en spændende fortsættelse. Bogen har stor åben og let læsbar typografi, og det dialogfyldte sprog flyder godt. De mange sort-hvide stregtegninger er meget stemningsskabende. På indersiden af bogen findes kort over bogens univers samt bogens persongalleri med navn og tegning.

Bogen kan sammenlignes med forfatterens anden fantasyserie Drageridderne, som har samme layout og den kan sammenlignes med Krigerprinsessen og Drageherren med hensyn til målgruppe og genre.

En spændende letlæst fantasy i 12 kapitler med flot opbygget spænding, idet plottet tager flere overraskende drejninger.