Vi er nu nået til 1626 og Kaptajn Alatriste og hans følgesvend, den unge Inigo, vender atter tilbage til Spanien efter at have kæmpet i krigen i Flandern. I Sevilla genser de gamle slagsbrødre og møder nye våbenfæller og bliver snart kontaktet af en kongelig udsending der har brug for hjælp i en sag af særlig farlig karakter. Sagen drejer sig om smugling af store mængder guld og sølv fra kolonierne. Heltene og deres iøjnefaldende skrabsammen af mere eller mindre kriminelle våbenbrødre må arbejde forklædt som sørøvere for at komme tæt på de spanske galeoner. Har Deres Nåder endnu ikke mødt de spanske slagsbrødre, så sænk paraderne og træd ind i dette blodige, rå univers der damper af forrædderi, dødsfjender og elegante fægtekampe men i lige så høj grad rummer humor og historisk viden om spansk guldalder. Og så er der jo langt fra tale om endimensionelle kappe- og kårde portrætter; den eksistentielle tristesse som især kendetegner Alatriste, tager til og påvirker også Inigos skrækblandede æresbegreber og hans forestillinger om et andet liv. Læseren vil endnu engang opleve en elegant historie der bevæger sig i flere lag.