Estrup står i manges øjne som den ærkereaktionære, stædige godsejer der i provisorieårene i slutningen af 1800-tallet ihærdigt bekæmpede det parlamentariske demokrati. Professor Ditlev Tamm forsøger i denne omfattende biografi med succes at komme tæt på mennesket Estrup. Forudsætningerne har været gode, idet Tamm som den første har haft adgang til Estrups omfattende privatarkiv. Bogen adskiller sig dermed fra andre bøger om Estrup, både fordi den kommer meget tæt på, og fordi Estrup på mange måder politisk vurderes anderledes end hidtil. Som ung foretog han tre store udlandsrejser. Han var usikker, følsom og læste Kierkegaard med stor interesse. Gik sent og mest af pligtfølelse ind i politik. Bogen formidler især via den omfattende brevveksling med hustruen et rigt facetteret billede af Estrup. Berettigelsen af og voldsomheden i den bredt funderede kritik mod ham diskuteres dog ikke indgående. Den er i høj grad loyal overfor Estrup. Ikke desto mindre er det spændende og vedkommende historieskrivning med mange illustrationer og de nødvendige registre, noter og henvisninger er også på plads.