Dansk science fiction-roman med en interessant og godt fortalt historie om uhelbredeligt syge mennesker, der tilbydes et virtuelt efterliv. For interesserede i genren og i den nye teknologis samspil med livsforlængelse.
I en fremtid tilbydes mennesker med terminale lidelser forlængelse af deres liv gennem en kunstigt skabt bevidsthed. Hovedpersonen, Holm, har selv ladet sig fryse ned pga. uhelbredelig cancer og er vakt til live igen i en meget realistisk, genskabt virkelighed kaldet Systemet. Han indleder et samarbejde med den excentriske forsker og iværksætter Zachariassen om at udvikle en traumehelbredende simulering baseret på AI og VR-teknologi. Bag bogen er forfatterne og billedkunstnerne Søren Lind og Onkel Hawaii samt arkitekten Jacob Kløcker Petersen.
Romanen har en god rammefortælling, der tager emner som eutanasi, sorg, afsavn og hukommelse under behandling i en futuristisk parallelvirkelighed. Bogen har samtidig en spændende og nærværende handling, der drives rigtig godt frem af jeg-fortællerens tildragelser og refleksioner.
Kan sammenlignes med Anders Bodelsens nyklassiker FrysepunktetDe ansatte pga. dens lighed i fortællerammen og jeg-perspektivet. Olga Ravns bemærkelsesværdige De ansatte opererer med et mere lavteknologisk, men også stærkt fremtidsscenarieKan sammenlignes med Anders Bodelsens nyklassiker Frysepunktet pga. dens lighed i fortællerammen og jeg-perspektivet. Olga Ravns bemærkelsesværdige opererer med et mere lavteknologisk, men også stærkt fremtidsscenarie.