Forfatteren er kendt for flere andre bøger om indianere alle med børn som hovedpersoner, bl.a. Naya Nuki (1988). Som tidligere er der også her tale om en situation, hvor et barn alene må klaresig i naturen og mod farer uden særlige hjælpemidler. Pathki Nana (9 år) fra Kootenaifolket i Montana bliver sendt hjemmefra for at finde sin skytsånd, da hun trods de bedste intentioner altidbærer sig klodset ad og ødelægger, hvad hun kommer i nærheden af. Hun opdager imidlertid, at Flækøre, en fremmed indianer, som stammen har givet husly, sælger deres heste for egen vinding. Flækøreopdager Pathki Nana, inden hun kan varsko sit folk, så hun må flygte for ham. Samtidig døjer hun med følgerne af et fald, og hun må bruge al sin snilde for at overleve i naturen. Undervejsiagttager hun dyrene og lærer nye fangstmetoder af dem, som hun kan bringe videre, hun redder en dreng fra døden, og til sidst når hun hjem og vinder anerkendelse efter sin tidligere fiasko. Densøde, næsten sødladne forsideer, som teksten, lidt idylliserende, men historien er redelig og spændende og giver et godt indblik i indianernes levevis fra en tid, før der var nogen særlig kontaktmed hvide (1780'erne). Fra 11 år.