Bøger / faglitteratur til børn

Korttricks


Beskrivelse


Instruktioner i 13 korttricks. Fx esserne øverst, forcering af kortene og kortet der forsvandt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2009

af

af

Lars Larsen

d. 22. sep. 2009

Magiens håndbøger er en serie om tricks og illusionsnumre for de 10-13-årige, der gerne vil imponere venner og familie eller lure tryllekunstneren og illusionisten kunsten af.

Denne bog om korttricks svarer i opbygning, layout og udstyr til de øvrige bøger i serien. Joe Fullman formår igen at få en svær disciplin til at se legende let ud, når bare man følger de enkle regler, og er god til at fortælle vittigheder og historier, der kan aflede publikums opmærksomhed fra, hvad der virkelig foregår. Som i de andre bøger er der 13 trin for trin-instruktioner, som forklarer formål, forberedelse og fremgangsmåde i tekst og billeder. Der er bokse med ekspertråd, der giver supplerende anvisninger og gode råd samt en stjernetildeling, der viser sværhedsgrad på en skala fra 1 til 7. Bogen igennem er der små portrætter af berømte tryllekunstnere og illusionister. Anvisningerne er nemme at gå til, men udførelsen af de 13 tricks stiller krav til fingerfærdighed og øvelse.

Godt nyt til samlingen, og med de stringente trin for trin-instruktioner et fint supplement til dvd'en Fede korttricks (2009/16).

Gode trin for trin-instruktioner, der vil være et godt supplement til materialerne om magiske tricks og trylleri.