d. 19. aug. 2016
af
af
Marianne Majgaard Jensen
d. 19. aug. 2016
Smuk, sørgelig, øm, barsk roman fra det mørke Murmansk i 1980'erne om to 16-årige drenge og deres rødhårede spillelærerinde med alle deres længsler og drømme. For alle, der kan lide smukke fortællinger og ikke bliver stødt af teenagelir.
Romanen foregår i Sovjetunionen i årene op til Østblokkens kollaps. Her er fattigt og autoritært, koldt og mørkt. Vi følger de to teenagedrenge og bedstevenner, Sasja og Serjosja, der spiller ishockey og tænker på sex. Serjosja drømmer desuden om at blive kosmonaut og er hemmeligt forelsket i deres musiklærerinde, den rødhårede og indadvendte Svetlana. Katri Lipson (f. 1965) er prisbelønnet finsk forfatter.
Lipson skriver betagende smukt, både barsk realistisk og fabulerende ud i stjernerne. Det er en underfundig, varm og tragisk bog om længsler og drømme. Trods mørke, kulde, druk og ensomhed spirer kærlighed, venskab og håb, omend tit forgæves. Teenagedrengene er rå, de fniser og tegner tissemænd på den bly lærerindes tavle, men fortællingen om dem er øm og fuld af humor. Omslaget "deklarerer" bogen godt: Fin bagsidetekst, forside med en begejstret tissemand på vej mod de evige stjerner; de læsere, som lader sig støde af den, skal nok heller ikke læse bogen.
Lipson har en speciel kombi af ømhed og barskhed, som er svær at sammenligne med andre. "Kosmonaut" er hendes debutroman fra 2008, desuden har vi på dansk romanen Ismanden.
