Digtsamlingen falder i afsnittene »Ærø suiten«, »Dig« og »København, igen«. Det er Ærø som kulisse for virkelighedsflugt, lilleput-byen Ærøskøbing med kirke, pumper på torvet (her har vi joFædrelandssange af Klaus Rifbjerg), souvenirs-boghandler og lysegrøn aftenhimmel: »Det lyder så banalt som / en slagertekst på toppen / af bunden - og dog sandt«. Det er kærlighedsdigte,selvforherligende mandsfølelser vil nogle nok hævde, og det er endelig københavnske miljøer i et gensyn efter 10 års »udlændighed«. - For enhver der beskæftiger sig med poesiens udtryksmuligheder,må Kosmopolit med nathue fremstå som en temmelig uinteressant bog. Hvad der kendetegner poesi - f. eks. sproglig præcision, vers-rytme og komposition - mangler her hos Rütz, som er småsnakkende,u-klar og total-epigon i sit billedsprog. Værst er det, når han tydeligt nok gør sig umage, enten for at skrive litterært/filosofisk eller for at finde det enkeltstående og slagkraftige udtryk. Etvenligt revsende lune prægernogle af teksterne, og kærlighedsdigtene er da hyggelige nok. Men det perspektiv Rütz lægger frem er så småligt, at man som læser har lyst til at rulle nathuen ned overøjnene.