Spil / computerspil

Kotodama - the 7 mysteries of Fujisawa


Beskrivelse


Visual novel. Fujisawa Academy ligner en almindelig skole, men under overfladen gemmer sig 7 mysterier. Du er ny elev på skolen, og ved hjælp af dit fantasidyr Mon-Chan, en lille blå ræv, skal du afsløre løgne og opklare mysterierne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2019

af

af

Finn Christiansen

d. 28. maj 2019

Japansk visual novel. Fujisawa Academy ligner en almindelig skole, men under overfladen gemmer sig 7 mysterier, som du skal opklare. Fra 14 år.

Du er ny elev på skolen Fujisawa Academy. Ved hjælp af dit fantasidyr Mon-Chan, en lille blå ræv, kan du gennemskue løgne. Og løgne er der masser af på skolen. Din opgave er at opklare 7 mysterier, hvilket du gør gennem dialog med skolens personer. Når Mon-Chan opfanger at en person skjuler noget, kan du afsløre hemmeligheden ved at vinde et spil over personens underbevisthed. Spillet er et "candy crush"-lignende minispil, med det twist, at du gradvist skal gøre din modstander mere og mere "lykkelig", så vedkommende smider mere og mere tøj. Når personen kun er iført undertøj og lykkebarometret er helt fyldt op, kommer han/hun i ekstase og siger sandheden. Spillet har japansk tale og engelsk tekst.

Visual novels er interaktive fortællinger, hvor spilelementet er sekundært ift. historien. I nærværende spil består historien mest af drenge/piger-fnidder og så de syv mysterier, som dog løser sig selv, hvis blot man følger plottets gang. Minispillene er en meget lummer omgang, som kun giver mening i japansk kontekst, hvor erotik mildest talt er en speget affære. Teknisk fungerer spillet glimrende. Grafikken er animé-inspireret og består af statiske figurer og baggrunde. Det hele i høj tegnemæssig kvalitet. Målgruppen er fra cirka 14 år. PEGI: 12 og ikoner for sprog og erotik.

Lignende: Blue reflectionUtawarerumono - mask of truth og Utawarerumono - mask of truthLignende: Blue reflection og .