Sød myldrebog om insekter, hvor 3-6-årige kan følge Lille Bi på vej rundt med honning til de andre insekter. Løs findeopgaverne, og lær lidt om insekter.
Bogen er bygget op omkring en lille historie med Lille Bi, som på Gavedag flyver rundt i Krible-krable-land med fint indpakkede honninggaver til insektvennerne, der udgøres af fx møgbiller, sommerfugle, græshopper og guldsmede. I alt tolv forskellige. Ud over det korte narrativ består teksten af et kort faktaafsnit samt findeopgaver. Bagest i bogen opgavesvar. Der anvendes to forskellige skrifttyper. En "almindelig" samt en mere "skråskriftsagtig" til faktadelen på hvert opslag. Sam Lomans tegninger er holdt mest i douce farver.
Selve historien er lidt tynd og består mest i, at Lille Bi flyver rundt til de andre insekter og udveksler gaver og nogle få ord. På mig virker det lidt underligt at bruge en mere "kreativ" skrifttype til faktadelen, men det vil helt sikkert ikke genere de lyttende børn. Findedelen hører til i den lettere ende. Bogen vil tiltale børn, som holder af nuttede (dyre)illustrationer. Forsiden er fint dækkende for bogens indhold.
Andre myldrebøger med insekter er Kig og find 1001 krible-krabledyrHalløj dernede! og Halløj dernede!Andre myldrebøger med insekter er Kig og find 1001 krible-krabledyr og .