Bøger / skønlitteratur / roman

Krig og fred. Bind 1


Beskrivelse


Stort anlagt russisk slægtsroman om tre aristokratiske familier. Begivenhederne under Napoleonskrigene 1805-1812 danner baggrunden.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2004

af

af

Helle Winther Olsen

d. 3. mar. 2004

Klassikeren over dem alle kommer her i en ualmindelig indbydende 2-binds udgave med flot omslag og middelstor, åben sats. På små 1400 sider får man mere end den medrivende fortælling om 3 russiske adelsfamilier i perioden omkring Napoleonskrigene. Man får også en historie om krigens væsen, om strategi og overlevelse og om kampen for en nations eksistens. Kærlighed og lykke, død og ødelæggelse farvelægger siderne der tillige er befolket med i hundredvis af personer. Der er heldigvis familieoversigter samt danske oversættelser af de mange franske sætninger og hele dialoger (men det russiske aristokrati kunne knap tale russisk, har Tolstoj forklaret). Oversættelsen bygger i store træk på den oprindelige danske oversættelse fra 1956, men Marie Tetzlaff har revideret og suppleret den. Ved sammenligning fremstår denne udgave friskere og lettet for unødigt tungt sprog og med en lidt anden kapitelinddeling; desuden bringes for første gang romanens historiefilosofiske epilog som tidligere var "skåret nænsomt væk". Selvfølgelig skal værket foreligge på dansk i sin kunstneriske helhed, så her er simpelthen chancen for at (gen)anskaffe en levende udødelig som stadig har meget at sige sin læser.


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Sanne Caft

2007

Lev Tolstojs roman Krig og fred er på over 1.600 sider og udkom første gang i 1869. Den udkom i en tobinds-udgave på dansk i 1885 og er siden kommet i flere udgaver, alle forkortede. Denne udgave kom i 2004 og kan supplere samlinger, hvor den mangler eller er kasseret. Det er den første komplette danske oversættelse, med et oversætterkorps af flere kapaciteter bl.a. Georg Sarauw, der har oversat Dostojevskijs Raskolnikov, Brødrerne Karamazov og Idioten, samt Gudrun Sterner-Petersen og C.W. Volkersen, der har oversat forfattere som Maksim Gorkij, Aleksandr Pusjkin og Ossorgin. Marie Tetzlaff har dels oversat, dels revideret. Krig og fred udspiller sig under Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet. Den udfolder sig om tre russiske adelshuse og spænder over aristokratiets fransktalende salonliv til soldaternes blodige virkelighed, fra indædt krig til vaklende fred. Det er et mangefacetteret billede af Rusland, der rulles op for læseren med mange handlinger og et overdådigt personmylder. Forsiden viser en akvarel med motiv fra Sankt Petersborg omkring 1800; en stemningsfuld scene med herskabshuse og aristokratisk gadeliv med hestevogne og kvinder med parasol. Som et af forfatterens hovedværker, bør den stå på biblioteker af en vis størrelse efter samme model som Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij, fra forlaget Rosinante, 2003.


Politiken

d. 16. mar. 2004

af

af

Mikkel Bruun Zangenberg

d. 16. mar. 2004


Jyllands-posten

d. 17. mar. 2004

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 17. mar. 2004


Weekendavisen

d. 19. mar. 2004

af

af

Klaus Rifbjerg

d. 19. mar. 2004


Berlingske tidende

d. 17. mar. 2004

af

af

Jens Andersen

d. 17. mar. 2004


Kristeligt dagblad

d. 16. mar. 2004

af

af

Leon Jaurnow

d. 16. mar. 2004


Standart

Årg. 18, nr. 2 (2004)

af

af

Ole Nyegaard

Årg. 18, nr. 2 (2004)